Linien Ud Syd

ER DU KLAR TIL AT BLIVE UDFORDRET, FINDE NY INSPIRATION, MØDE ANDRE ILDSJÆLE, MÆRKE SPEJDERFÆLLESSKABET OG GENOPDAGE BETYDNINGEN AF ‘LEARNING BY DOING’? – SÅ ER LINIEN UD SYD LIGE STEDET FOR DIG!

Så er Linien Ud Syd-staben ved at gøre klar til igen at invitere på et super kursustilbud.

Linien Ud Syd er et uddannelses- og kursustilbud for leder i hele landet. På weekenden kan du deltage på hele weekendkurser, der består af grenkurser og liniekurser, samt temakuser af forskellig varighed.

Linien Ud Syd 2024, bliver i weekenden 27. til 28. september 2024 – Tag din bedste spejderven under armen og tilmeld jer HER

Vi skal i år være på Stevninghus Spejdercenter, der ligger syd for Aabenraa

Og her er der lidt om kurserne…

10-timers kurser:

Bæverlederkursus

For dig der er leder ny eller rutineret hos Bæverne – du får masser af fantasiramme, forståelse for aldersgruppen, ideer og ny inspiration med dig hjem

(starter fredag kl. 19.00 – slutter lørdag kl. 18.00)

Ulvelederkursus

For dig der er leder ny eller rutineret hos Ulvene – masser af fantasiramme, forståelse for aldersgruppen, ideer og ny inspiration

(starter fredag kl. 19.00 – slutter lørdag kl. 18.00)

Juniorlederkursus

Noget nyt hos Linien Ud Syd – der er mange grupper der ikke har en junior-enhed, men derimod holder børnene et ekstra år hos ulvene eller rykker børnene op i troppen, før de måske er helt klar til det. Kurset giver inspiration til at man hjemme i gruppen kan bringe en masse nye ideer til junior-arbejdet, eller måske til at nystarte en junior-enhed – Masser af spændende tiltag, der giver nyt liv til juniorenheden – Det starter med den inspirerede leder og det bliver man på det her kursus

(starter fredag kl. 19.00 – slutter lørdag kl. 18.00)

Trop/Senior-lederkursus

Kurset med alle de sjove ideer, med henblik på spændende og tidssvarende møder med fokus på fastholdelse og motivation via udfordrende aktiviteter og med tanken om at her fødes de næste ledere

(starter fredag kl. 19.00 – slutter lørdag kl. 18.00)

7,5 timers-kurser:

Familiespejderkursus

til dig der står for familiespejder og gerne vil have en masse inspiration og en dybere rammeforståelse med dig hjem.

(starter lørdag kl. 09.00 – slutter lørdag kl. 18.00)

Gruppeledelseskursus

Inspiration for dig der har en lederrolle på gruppeniveau – Om du er ny gruppeleder eller er erfaren, betyder ikke noget – kurset er for alle

(starter lørdag kl. 09.00 – slutter lørdag kl. 18.00)

Basis Lejrlivskursus

Kom på praktisk vis rundt i de 4 grundtemaer, man typisk har brug for på en lejr:

– Bålteknik

– Det er med telte og hvad rygsækken gemmer

– Knob/Pionering + Det der med flag

– Hvad er der i patruljekassen?

Kurset er for især for ledere der selv skal til at stå for weekendture og lejre.

Man bliver klædt godt på ud i alt det praktiske

(starter lørdag kl. 09.00 – slutter lørdag kl. 18.00)

Førstehjælpskursus med et Spejdertwist

Basis førstehjælp, med en udvidelse med fokus på spejderrelaterede skader/situationer

(starter lørdag kl. 09.00 – slutter lørdag kl. 18.00)

Nyt Mad over Bål

Det du måske ikke har prøvet før – nu også med Dutch Oven – Masser af inspiration, røg, smagsforståelse og masser af tips og tricks til outdoor-kokken

(starter lørdag kl. 09.00 – slutter lørdag kl. 18.00)

5-timers kursus:

Koden i koden

Der er koder i alt. Til dig som gerne vil kunne udfordre dine små og store spejdere, samt dine medledere, når koderne skal være ekstra kreative. Lær de grundlæggende koder og hvordan du kan formidle dit hemmelige budskab på måder du ikke vidste fandtes. Du får også lov til selv at finde på dine egne koder. Kun fantasien sætter grænserne og koder findes overalt.

(starter lørdag kl. 12.30 – slutter lørdag kl. 18.00)

2,5-times kurser:

Lejrbåls-Kursus

Setup, inspiration, sange og alt det andet, plus det du ikke lige havde tænkt på, til de forskellige typer af lejrbål – Kurset indeholder også en konkret og spændende udfordring

(starter fredag kl. 19.00 – slutter fredag kl. 21.30)

Paletten

Fra koncept til succesfulde, meningsfulde og alsidige aktiviteter. Forstå og arbejd med aktiviteterne og træningen i de udviklingsområder, paletten dækker over. Bruger man Paletten korrekt, kan man næsten kun gå fra det ene spændende spejdermøde til det næste.

(starter lørdag kl. 09.00 – slutter lørdag kl. 11.30)

Spejdersange

2,5 times med fuld stemmeret. Det er skønt at synge sammen, hvis ellers alle kender melodien. Bliv både inspireret og få luftet stemmebåndet. Giv den helt særlige stemning i sangenes fællesskab et løft og kom en hel del toner rigere, med dette inspirerende kursus.

(starter lørdag kl. 09.00 – slutter lørdag kl. 11.30)

Sience Piraterne 2. Generation

Forstå og brug naturvidenskab og naturvidenskabelige metoder i spejderarbejdet på en spændende, bæredygtig og legende måde

(starter lørdag kl. 09.00 – slutter lørdag kl. 11.30)

De Alsidige Børn – den store mængde og de få, i et stort fællesskab.

Få inspiration og værktøjer til at få alle børn til at føle at de er med. Uanset hvad det enkelte barn kommer med af personlighed + større eller mindre udfordringer.

Lær at se og forstå børnene. De er bare alsidige og kan vi først usynliggøre de forskelle der altid er børn imellem, så letter det meget i det ugentlige spejderarbejde.

(starter lørdag kl. 12.30 – slutter lørdag kl. 15.00)

Own The Room

Få de bedste forudsætninger for at formidle dine ideer på en kreativ og rammende måde – Gør det nemmere at omsætte dine gode tanker til praksis/sælge din ide, ved at skabe, handle og kommunikere – Formidling er kodeordet.

Kurset køres 2 gange og man kan vælge mellem følgende tidspunkter:

(starter lørdag kl. 12.30 – slutter lørdag kl. 15.00)

(starter lørdag kl. 15.30 – slutter lørdag kl. 18.00)

Klatreinspiration

Her kommer du i kontakt med det at klatre. Du får lov til at komme opad og fornemme de sjove i at klatre. Samtidig får du ideer og inspiration med hjem, så I hjemme i gruppen kan komme ud og klatre med ungerne. Har man selv en instruktør i gruppen, så er kurset her til inspiration, så man måske får endnu mere ud af den instruktør man har derhjemme, eller hvis man må ud at låne en instruktør udefra. Det bliver i hvert fald sjovt.

(starter lørdag kl. 15.30 – slutter lørdag kl. 18.00)

Del budskabet om LINIEN UD SYD 2024

I kan printe denne her teaser for Linien Ud Syd 2024 og hænge den i jeres spejderhus sådan alle leder kan få chancen for et godt kursus.

I kan også printe denne QR kode sådan man som leder nem kan tilmelde sig kursuset :))

Følg med på Facebook og del den også gerne med de andre leder i din gruppe, her kommer der løbene info om kursuset

Vi ses på Linien Ud Syd 2024 🙂